Europamestre i kvindehåndbold gennem tiderne

EM for kvinder er blevet afviklet siden 1994, og kun fem lande har vundet titlen. Norge dominerer suverænt med flere guldmedaljer end resten af Europa tilsammen. Danmark følger efter, mens Ungarn, Montenegro og Frankrig hver har vundet én gang.

Fordi listen over europamestre er kort, ser artiklen også på fem nationer, der har været tæt på guldet uden at nå helt op. Her finder du en samlet oversigt over vinderne og en gennemgang af de ti lande, der har sat størst præg på turneringen.

Oversigt over alle europamestre

EM for kvinder spilles hvert andet år og samler kontinentets stærkeste landshold. Turneringen startede senere end VM, men har hurtigt fået høj status. Mange spillere ser en EM-titel som næsten lige så værdifuld som et VM-guld, fordi niveauet i Europa er meget højt og jævnt fordelt.

Tabellen nedenfor viser alle lande, der har vundet EM, frem til og med 2024-udgaven. Den gør det tydeligt, hvor skævt titlerne er fordelt. Norge har vundet størstedelen, og kun få andre nationer har formået at bryde mønsteret. Det siger meget om både norsk kvalitet og stabilitet.

Udover de fem vindere har flere lande spillet sig i finalen uden at vinde. Rusland, Spanien, Sverige, Holland og Tyskland har alle været i kampen om guldet. De nationer gennemgås også her, fordi de har haft stor betydning for turneringens historie og udvikling gennem årene.

Norge

Norge er den klare stormagt ved EM for kvinder. Holdet vandt sin første titel i 1998 og har siden samlet ti guldmedaljer. Ingen anden nation kommer i nærheden af det niveau. Norge har desuden spillet adskillige finaler, de tabte, hvilket understreger, hvor konstant holdet har ligget i toppen.

En stor del af forklaringen ligger i den norske håndboldkultur. Sporten står stærkt i skoler og klubber, og talentudviklingen er struktureret fra en tidlig alder. Landsholdet har haft lange perioder med stabil ledelse, så spillestil og værdier er blevet videreført, selv når generationer af spillere er blevet udskiftet.

Holdet er kendt for et hurtigt spil med mange kontraer og en disciplineret forsvarsindsats. Norge har ofte kunnet stille med dygtige målvogtere og fleksible backspillere, der kan skifte mellem positioner. Den bredde gør holdet svært at aflæse, fordi modstanderen sjældent kan lukke en enkelt spiller ude og dermed stoppe angrebet.

Rækken af titler i 2000’erne og 2010’erne gjorde Norge til målestokken for alle andre. Når et hold slår nordmændene ved et EM, bliver det ofte betragtet som en sensation. Samtidig har den norske dominans presset andre nationer til at forbedre deres træning, taktik og fysiske forberedelse markant.

Danmark

Danmark var det første land, der vandt EM for kvinder. Titlen kom i 1994 med sejr over Tyskland i finalen. To år senere gentog holdet bedriften på hjemmebane. Danmark vandt igen i 2002, også på hjemmebane, og har dermed tre titler, som er den næstbedste placering gennem tiderne.

Perioden i 1990’erne kaldes ofte guldalderen i dansk kvindehåndbold. Landsholdet vandt i de år også VM og olympisk guld flere gange. Spillerne blev kendte navne i hele landet, og kampene samlede store tv-publikummer. Succesen satte gang i interessen for sporten og fik mange piger til at begynde at spille håndbold.

Efter guldalderen fulgte en længere periode uden EM-titler. Danmark var stadig et solidt hold, men kom ofte til kort i de afgørende kampe. Konkurrencen fra Norge, Rusland og senere Frankrig og Holland var hård, og det danske hold måtte genopbygge sig med en ny generation af spillere.

I de senere år har Danmark igen spillet sig helt frem til EM-finalerne, hvor holdet dog har tabt til Norge. Medaljerne viser, at Danmark er tilbage blandt de bedste. Den danske ligas høje niveau og et stærkt talentarbejde i klubberne giver et godt grundlag for at jagte flere titler.

Ungarn

Ungarn vandt EM i 2000, hvor slutrunden blev spillet i Rumænien. Holdet slog Ukraine i finalen og skrev sig dermed ind i historiebøgerne som den tredje nation med en titel. Sejren kom på et tidspunkt, hvor ungarsk kvindehåndbold i forvejen havde et stærkt ry for teknisk dygtige spillere.

Ungarn har en lang tradition for håndbold, og klubberne hører til de mest succesfulde i Europa. Ungarske hold har gang på gang vundet Champions League, og ligaen tiltrækker store navne fra hele verden. Den stærke klubkultur har givet landsholdet en jævn strøm af spillere, der er vant til at præstere under pres.

Efter EM-titlen har Ungarn været med i toppen uden at vinde flere guldmedaljer. Holdet har vundet bronze ved flere slutrunder og regnes altid som en svær modstander. Især på hjemmebane, med et larmende publikum i ryggen, kan ungarerne skabe problemer for selv de mest favoriserede hold i turneringen.

Montenegro

Montenegro vandt EM i 2012 i nabolandet Serbien. I finalen slog holdet Norge efter en dramatisk kamp, der krævede forlænget spilletid. Sejren var historisk, fordi Montenegro er en lille nation med et begrænset antal spillere. Det gjorde titlen til en af de største overraskelser i turneringens historie.

Succesen bygger i høj grad på klubben fra hovedstaden Podgorica, som i en periode var blandt de bedste i Europa. Mange landsholdsspillere spillede sammen til dagligt og kendte hinanden godt. Det gav et sammenspil, som større nationer havde svært ved at matche, selv om de havde flere spillere at vælge imellem.

Samme år vandt Montenegro også olympisk sølv, hvilket bekræftede, at EM-guldet ikke var et tilfælde. Senere har holdet haft sværere ved at nå samme niveau, men det er stadig en respekteret modstander. Historien om Montenegro viser, at et lille land kan nå helt til tops med den rette generation.

Frankrig

Frankrig vandt EM i 2018 på hjemmebane. Finalen blev spillet i Paris, hvor holdet slog Rusland foran et begejstret publikum. Titlen var den første EM-guldmedalje til franske kvinder og kom efter flere år, hvor holdet havde nærmet sig toppen. Sejren markerede starten på en stærk periode.

Frankrig har siden udviklet sig til en af verdens bedste nationer. Holdet har vundet både VM og olympisk guld og har dermed etableret sig som Norges største udfordrer. Ved EM i 2020 nåede franskmændene igen finalen, men måtte se sig slået af Norge i et opgør mellem tidens to stærkeste hold.

Det franske hold er kendt for sin fysiske styrke og et meget aggressivt forsvar. Spillerne er ofte høje og eksplosive, og holdet presser modstanderen fra første minut. Når forsvaret fungerer, kommer der mange lette mål på kontra, og det har været afgørende for flere af holdets store sejre.

Frankrigs fremgang hænger sammen med et målrettet talentarbejde og en stærk national liga. Mange spillere har desuden prøvet kræfter i udenlandske topklubber og har bragt erfaringen med hjem til landsholdet. Den kombination gør Frankrig til et hold, der kan kæmpe om medaljer ved næsten hver eneste slutrunde.

Rusland

Rusland har aldrig vundet EM, men har været meget tæt på. Holdet har tabt to finaler, blandt andet mod Frankrig i 2018, og har desuden vundet bronze. Det gør Rusland til en af de mest succesfulde nationer uden en EM-titel. På andre scener har holdet vundet både VM og olympisk guld.

Russisk håndbold har længe været præget af fysisk stærke spillere og en hård træningskultur. Holdet har ofte haft høje backspillere med et kraftfuldt skud, som kunne afgøre kampe fra distancen. Samtidig har russerne været dygtige til at styre tempoet og lukke kampe ned, når de først havde fået et forspring.

I en periode har Rusland været udelukket fra internationale turneringer. Det har betydet, at holdet ikke har kunnet deltage ved slutrunderne. Udelukkelsen har ændret billedet i toppen af europæisk kvindehåndbold, og det er usikkert, hvornår og hvordan russerne igen vil kunne være en del af konkurrencen.

Spanien

Spanien har spillet sig i EM-finalen to gange uden at vinde. I 2008 og 2014 tabte holdet begge gange til Norge. De to sølvmedaljer viser, at Spanien i perioder har hørt til den absolutte elite. Holdet har også vundet medaljer ved VM og har en solid placering i europæisk håndbold.

Det spanske spil er præget af teknik, kreativitet og et godt overblik. Spillerne er ofte mindre fysisk dominerende end de nordiske og østeuropæiske modstandere, men kompenserer med hurtige afleveringer og smarte løsninger. Holdet har også haft stærke målvogtere, som har været med til at bære det gennem tætte kampe.

Spanien har dog haft svært ved at holde niveauet stabilt over mange år. Økonomiske udfordringer i den nationale liga har fået flere spillere til at søge mod udlandet. Det har givet erfaring, men også gjort det svært at opbygge en fast kerne, der kan matche de største nationer år efter år.

Sverige

Sverige spillede EM-finale i 2010, hvor holdet tabte til Norge. Sølvmedaljen var et gennembrud for svensk kvindehåndbold, som indtil da ikke havde vundet medaljer ved de store slutrunder. Få år senere fulgte en bronzemedalje ved EM, og Sverige har siden etableret sig som et stabilt hold i Europa.

Svensk håndbold har en stærk tradition, særligt på herresiden, og kvinderne har i stigende grad fået samme opmærksomhed. Holdet er kendt for et velorganiseret forsvar og et disciplineret angrebsspil. Mange spillere har gjort karriere i udenlandske klubber, især i Danmark og Norge, hvor de har spillet på højt niveau.

Sverige mangler stadig den store titel, men holdet når ofte langt ved slutrunderne. Det rivaliserer med Danmark og Norge, og de nordiske opgør er altid tætte. Med en god talentudvikling og erfarne spillere er Sverige en nation, der jævnligt bliver nævnt som mulig medaljekandidat ved et EM.

Holland

Holland spillede EM-finale i 2016, hvor holdet tabte til Norge. To år senere fulgte en bronzemedalje. Holland har altså ikke vundet EM, men har haft stor succes i andre turneringer. Holdet blev verdensmester i 2019, hvilket bekræftede, at hollænderne for alvor var blevet en del af verdenseliten.

Den hollandske fremgang er et eksempel på, hvordan målrettet arbejde kan løfte en nation. Tidligere var Holland ikke et hold, der kæmpede om medaljer. Et struktureret talentprogram og mange spillere i stærke udenlandske klubber ændrede det. Generationen, der nåede helt til tops, havde spillet sammen siden ungdomsårene.

Holland spiller et hurtigt og offensivt håndboldspil med mange mål. Holdet har haft dygtige fløjspillere og kreative playmakere, som har gjort angrebet svært at stoppe. Forsvaret har til gengæld været mere svingende, og det har ofte afgjort, om hollænderne har nået medaljerne eller er endt lidt længere nede.

Tyskland

Tyskland spillede den allerførste EM-finale i 1994, hvor holdet tabte til Danmark. Året før var tyskerne blevet verdensmestre, så forventningerne var store. Sølvmedaljen er stadig landets bedste resultat ved EM, og holdet har siden ikke formået at vende tilbage til finalen i turneringen.

Tysk kvindehåndbold har en stor bredde med mange klubber og spillere. Det giver et solidt fundament, men landsholdet har haft svært ved at omsætte bredden til resultater i toppen. Holdet har ofte været med i kampen om pladserne i midten af feltet uden at kunne udfordre de allerbedste nationer.

Tyskland er dog altid en modstander, de andre lande tager alvorligt. Holdet har gode fysiske spillere og en stærk organisation i baglandet. Med en ny generation af talenter er der håb om, at Tyskland igen kan blande sig i kampen om medaljerne og måske vinde sin første EM-titel.